ROSETTER
Vi udfører og reparerer rosetter i stukgips. Vi har erfaring i alt fra den lille, enkle roset design og til store, detaljerede rosetter.

Johnny Jacobsen
Mobil: +45 20483116
stukinfo@jacobsen-friis.dk
Klassiske rosetter i gips
Rosetter i gips har flere hundrede års tradition i Europa.
Ægte gipsrosetter findes i en rig variation i private boliger, kirker og offentlige bygninger. Nogle er enkle og glatte. Andre er rigt detaljerede og udgør et kunstværk i sig selv. Vi har lang erfaring i at renovere og genskabe alle typer rosetter. Vi tilbyder desuden specialdesignede rosetter efter ønske.
Lampestedsrosetter i gips
Fatninger til lampeudtag eller pærefatninger i loftet kan forskønnes med en lampestedsroset i gips.
Vi tilbyder et udvalg af ægte gips lamperosetter til loftudsmykning i størrelser fra 13 cm til 20 cm i diameter. Denne type loftroset er typisk kombineret med en gipsliste, der følger væggene rundt i rummet. Man ser ofte, at der er lamperosetter i hvert hjørne af rummet, men vi tilpasser naturligvis stukken efter jeres behov.
Lampested rosetter fås i forskellige højder og udtryk, der matcher lysfatningen i loftet. Dermed opnår I et elegant og professionelt resultat. Vi specialdesigner desuden rosetter i jeres unikke stil, form eller størrelse.
Rosetter efter gammel tradition
Vi drejer eller støber rosetter. Hvis vi skal genskabe en glat roset, drejer vi den. Når der skal skabes flere identiske, glatte rosetter, drejer vi den første roset. Derpå skaber vi en form over det eksemplar. De næste rosetter støber vi i formen.
Når vi skal genskabe en beskadiget roset, renser og udbedrer vi den oprindelige roset. Derpå skaber vi en gummiform over rosetten og støber i formen. På den måde bliver den nye roset helt som den originale, men gipsen er frisk, så rosetten kan holde i mange år.
Rosetter i nyt design
Vi samarbejder gerne med jer om at finde eller skabe den perfekte roset til at understrege stilen i jeres rum. I kan vælge mellem mange designs fra vores værksted, eller vi kan skabe helt nye rosetter efter jeres design. Det er muligt at indlægge forskellige detaljer i rosetten og indfarve gipsen, hvis det er jeres ønske.












