STUKROSETTE UDSMYKNING TIL LOFTER
Stukrosetter er en rund type udsmykning, du finder i midten af loftet i et givent rum. Stukrosetter kommer i mange udtryk. De er næsten altid udformet til at passe til stukken, der sidder langs væg og loft.
Stukrosetter kan være glatte eller ornamenterede. Glat betyder, at rosetten er med profiler. Ornamenteret betyder, at den har blomster, blade, konsoller eller andre mønstre.
ROSETTE MED LOFTUDSMYKNING
her ses en rosette, der opfølges med lister og blomsterudsmykning
NYMODELLERING
her ses det færdige resultat af nymodelleret stukrosette
NÆSTEN FÆRDIG ROSETTE
her ses rosetten halvt igennem processen,
vi kombinerer gips og ler i ny modellering.
Vi starter med at dreje rosettens profiler med plads til det mønster, der skal være på rosetten.
Selve modelleringen bliver lavet i ler, og vi bruger modelleringsværktøj i træ
for til sidst at afforme det hele med gummi,
så vi kan støbe en helt ny stukrosette, klar til opsætning hos kunden.
GODT AT VIDE OM ROSETTER
Rosetter er altid fastgjort med to til tre skruer og monteret med gips.
Hvis du selv vil prøve at afmontere en rosette,
skal du huske at finde de skruer, der holder den på plads.
Ellers er det en god ide at kontakte en stukkatør for hjælp til denne proces.
Mange af de stukrosetter vi har,
er affomninger af rosetter fra tidligere sager,
der er kommet i forbindelse med ombygninger, vandskader, brandskader og nymodellering.
ROSETTE OG LISTE LOFTER
her ses en kanneleret rosette og et liste loft der udsmykker hele lofted
ARBEJDSGANGEN VED BESTILLING AF STUKROSETTER
Afformning ved ombygning, vandskader og brandskader foregår ved, at en entreprenør, forsikring eller privatkunde kontakter os og indhenter et tilbud.
Derefter kører vi ud og afhenter prøver på den stuk, der skal genetableres.
Når vi har hentet prøver, påbegynder bygherre nedrivning og dernæst genopbygning af lofter og vægge.
I mellemtiden renser og afformer vi stukken på vores værksted,
hvorefter vi støber det antal elementer, der er behov for på skadestedet.
Når bygherre melder klar, kører vi ud og monterer afstøbningerne af stukken,
så loftet igen fremstår som det oprindelige.
Projektet bliver afsluttet med diverse malerbehandlinger.
MALERBEHANLING AF STUKROSETTER.
Hvis du har fået monteret stukrosetter i dit hus eller lejlighed og selv skal male stukken,
anbefaler vi, at du grunder din nye stuk med en microdispers grunder.
Det er en blå grunder, der kan købes i malerforretninger.
Stukken skal males med sprøjte. Alternativt kan du male den med pensel,
men vær opmærksom på at være møjsommelig og pertentlig,så du ikke får fyldt ornamentikken ud med maling.
På den måde fremstår din nye stuk bedst de første mange år.