OVAL SPECIEL STUK TIL LOFTET

 Ønsker du at gøre noget virkelig anderledes med dit loft i stuen eller andet rum, så er det altid en mulighed at få stukkatøren til at designe en eller flere ovaler i dit loft.  Det er ikke noget, der ses hver dag og  det kan være meget smukt.

 OVAL STUK – ER DET MULIGT ?

 Det en god idè at spørge din stukkatør om mulighederne for loftudsmykningen.

Samarbejdet med stukkatøren kan være med til at klarlægge muligheder og begrænsninger for stukkens form og størrelse. Rummets størrelse er blandt andet med til at definere størrelsen på din oval. Desuden er afstanden imellem listerne, vigtig at tage stilling til, når flere lag stuk sættes sammen.

Det skyldes, at det smukkeste udtryk bliver opnået, når loftstukken udstråler harmoni.

oval og lige liste system

LIGE LISTE OG OVAL I HARMONI

  På dette billede ses, hvordan idéer om stukudsmykning med lister kan gå fra en idé til et fysisk udtryk på et stort køkkenloft.

begynelsen på en oval

 AL BEGYNDELSE KAN VÆRE SVÆR

 På dette billede kan du se starten på en oval. At lave en oval efter mål kræver, at du regner godt på din udveksling.

En udveksling er en måde, hvorpå man kan skabe en oval i gipsstuk.

flere ovaler

OVALER I FLERE STØRRELSER

Nogle timer senere er vi klar med flere ovaler og en ovalrosette.

oval og lige liste system

   FRA  IDÉ TIL VIRKLIGHED

 Jeg synes, det er en god oplevelse at hjælpe mine kunder med at virkeligegøre deres idéer.

Der er altid udfordringer ved hvert projekt, men det er en del af belønningen, når det lykkes.

OPGAVERNES MEST SPÆNDENDE SIDER.

De mest interessante sider i denne opgave, har været samarbejdet med kunden. Desuden fandt jeg processen med at gå fra idé til virkelighed meget interessant, da denne type unik stuk altid kræver specielle teknikker. Desuden giver den færdige stuk et rum en helt ny dimension.

Den største udfordring for kreativitet i mit arbejde, er det tidspres, der er i nogle sager. Alligevel går det hele altid op i en højere enhed ved godt samarbejde, kommunikation og forståelse.